Skrevet af de unge selv og med tilladelse til at offentliggøre det. Vi benytter synonyme navne, for at beskytte privatlivets fred. Kun Solsidens Udviklingsprojekt er bekendt med de rigtige navne. 

Alice 

Jeg blev frivillig anbragt i en lejlighed, men senere blev det til tvangsfjernelse fra min lejlighed i en alder af 15 år, skulle bo på fyn til jeg blev 18. da min 18 års fødselsdag nærmede sig skulle jeg ha mig en kontakt person til når jeg flyttede tilbage til jylland. Der var jeg så heldig at få Gry som denne kontakt person, som skulle følge mig og hjælpe mig med de nødvendige ting til at fungere i hverdagen samt at komme igennem mine studier.

Gry blev jeg rigtig glad for hurtigt. Hun er forståelig på det område at hun sætter sig ind i tingene hvis der opstår nogle problemer, så i stedet for at dømme og straks tro det værste, høre hun en ad først og prøver at forstå situationen. Hvilket har hjulpet mig rigtig meget, da jeg altid har været god til at misforstå ting og så ryger jeg direkte op i det røde felt. Så har Gry været så sød at lægge øre til mit anfald, og bagefter snakket mig til ro, og så styr på tingene. Hun har været som en mor for mig, hjulpet mig med at handle ind, så jeg havde mad i køleskabet. Sørget for at jeg kunne styre mine penge. Det gjorde hun med at få et møde med banken, og sørger for jeg fik delt min su op så jeg havde et fast beløb hver uge jeg kunne bruge af. Hun har sørget for at sætte min gamle skole ind i de ting jeg har haft besvær med (HG) så de havde forståelse for så mange ting, og været med til alle de møder der har været når jeg har dummet mig på skolen, og virkelig gjort sit bedste for at få mig til at forstå at jeg godt kan klare det her uden problemer. Hun dukkede også op da jeg fik hue på sammen med min mor som de eneste to.

Gry er god til ikke at tvinge en til at gøre ting. Fx hun tog snakken med mig angående mine byture og mit stofmisbrug. Om jeg kunne se forskellen på mig selv når jeg havde gjort det meget, til når jeg slet ikke gjorde det. Og sørgede for jeg fik hjælp, kun da jeg selv forslog jeg skulle.

Gry stod altid klar ved telefonen dag og nat! Hun dukkede op når man havde brug for det, også selvom hun ikke behøvede var hun der. Da jeg ville tabe mig fik hun straks meldt mig og en anden ind, og trænede med os når der var tid. Hun sørgede også for vi havde aftner hvor vi lavede mad og hyggede os alle sammen, så vi ikke bare skulle føle det var pga kommunen vi havde et bånd.

Gry var ikke kun min kontakt person, men hun blev en ven af familien, hun inviteret mig hjem og spiste med hende og hendes datter, hun kom med hjem til min mor og hyggede med os der. hun var ikke bare en normalt kontakt person, hun var en ven et familie medlem.

Gry skulle rigtig være min kontakt person til jeg blev 23, men mente kommunen ikke alligevel, de ville have jeg skulle have en ny som sørgede for ”voksne” unge, da jeg var over 18. så en alder af 19 måtte jeg ikke have gry mere som kontakt person. Men stadigvæk tilbød hun mig at jeg altid kunne ringe hvis der var det mindste, og er venner med mig på facebook så vi har stadig kontakt. Ikke alle kontakt personer danner et personlig bånd med sine unge, ikke ligesom Gry gør! Og jeg har haft 6 forskellige siden jeg var 14. jeg takkede nej tak til kommunens hjælp efter de sagde jeg ikke måtte ha Gry mere. Kunne have godt af at haft Gry stadigvæk nu hvor jeg er en alder af 22, men så skulle det også være Gry! Og ikke en tilfældig.

 

Ida 22 år. Haft Gry siden jeg var 16 år. 

Gry hjalp mig med at komme op om morgenen, hjalp mig med skolen og diverse ting omkring lægebesøg og breve. Gry hjalp med personlige problemer og var der når jeg brug for at snakke. Gry hjalp mig med at skaffe lejlighed og med økonomi. Ja hvis ikke det var for Gry havde jeg ikke stået hvor jeg er i dag. 

Line: 

Gry har været god til at hjælpe med at læse og udfylde papirer til evt kommune. Støtte og vejlede igennem hårde tider igennem skole, kæreste forhold og bare det med omkring at jeg skulle være mor første gang. Hvis der var møder man skulle til, var hun også god til at vejlede hvilke ting man skulle være obs på og evt spørger om, så man fik en uddybning omkring det mødet skulle handle om og gerne stå til rådighed om at være med, hvis man skulle få brug for det. Synes også at hun var god til at ligge ører eller skuldre til, hvis man bare havde brug for at komme ud med noget der var træls, ligefra om det var en bus der var forsinket til noget meget værre. Samt huske at rose for det som gik godt eller noget man har gjort uden hjælp, for at få selvtillid til at kunne gøre tingene fremadrettet selv. Da vi en dag jo står helt alene uden at kunne hente den samme hjalp, altså selvstændighed.

Anette. 

Jeg fik Gry som kontaktperson da jeg var omkring 17 år. Fordi jeg levede et meget turbulent liv.

Som alle andre uge på 17 år stolede jeg ikke på nogen voksne og vidste alting meget bedre end de voksne omkring mig. Da jeg så fik Gry som kontakt person gik der ikke længe før hele min opfattelse af voksne ændrede sig, Gry havde den fantastiske egenskab at hun kunne nå ind til mig på en måde som igen andre voksne har kunne, Gry kunne på en måde bevæge sig ned på mit niveau og få det vendt på en måde så jeg kunne se at de ting jeg lavede ikke var hensigtsmæssigt.

Gry var for mig ikke bare en ansat der skulle få mig på rette køl, hun blev med tiden faktisk et stort forbillede for mig, mest fordi hun samtidig med hun hjælp mig gav så meget af sig selv og viste mig de rigtige veje i livet. Jeg fandt rigtig hurtigt ud af at når gry lovede mig noget så holdte hun det uanset hvad. Gry gjorde alt og når jeg siger alt så var det virkelig alt hvad hun kunne for at det skulle blive sådan. Gry svigtede ikke på noget tidspunkt mens jeg var indskrevet.

Efter nogle år fik vi så brev om at jeg skulle udskrives, Min verden brød sammen fuldstændig, men Gry hjalp mig hele vejen igennem og jeg endte faktisk med at blive indskrevet igen.

Jeg fik også min første uddannelse mens jeg havde Gry som kontakt person, Det havde ikke været muligt på daværende tidspunkt hvis ikke jeg havde haft hende. Ikke fordi Gry bar mig igennem min uddannelse men hun havde samtidig med hun hjalp mig også et super godt samarbejde med mig mor , ikke dermed sagt at gry på noget tidspunkt fortalte min mor de ting jeg fortalte hende for det gjorde hun ikke. Gry hjalp også min lille bror den rigtige vej og han var ikke engang indskrevet hos hende.

Jeg har følt hele vejen igennem at Gry havde hjertet med i sit arbejde og nogen gange når vi var sammen var det også bare hygge, sjov og ballade. Gry gav mig lyst til at snakke og jeg følte på ingen måde der var noget jeg ikke kunne fortælle hende.

Jeg kan ikke give Gry hele æren for jeg er der hvor jeg er i dag men hun har en meget, meget stor del i det og tør ikke tænke på hvor jeg havde været i dag hvis ikke det var for hendes fantastiske måde at støtte, guide og hjælpe på, hun svigtede aldrig og troede på mig hele vejen igennem.

 

Caroline. 

Gry's arbejde i forhold til mig Jeg kommer fra en familie med meget ustabile forhold, jeg har i mange år ikke haft kontakt med min mor, og ses sjældent med min far. Som 13 årig blev jeg anbragt på kostskole, men blev som 15 år smidt ud grundet flere gange at have røget hash og en enkelt gang også taget amfetamin og blev derfor anbragt på døgn institution hvor jeg boede til jeg var næsten 17 år, hvor jeg mødte en kæreste og straks flyttede ind hos ham. Vi fik hurtigt et stort hash misbrug og forsøgte os også med andre stoffer i en lang periode hvor jeg udviklede hurtigt svær anoreksi. Jeg mødte flere voksne som jeg bedte om hjælp fra, og endte med at blive tilknyttet Gry. Jeg stolede hurtigt på Gry, og mærkede hurtigt at Gry er en voksen som endelig var interesseret i mig og som samme tid mødte mig på mit plan. Jeg var meget uselvstændig, syg og rigtig ked af det, og havde ikke meget overskud eller energi til andet end at ligge på sofaen og ryge alt for meget hash. Gry forstod at jeg havde det sådan, og hjalp mig derfor med at handle, lave små bøtter med mad til mig så jeg ikke selv skulle lave noget, og køre mig til diverse møder og aftaler. Mit forhold til kæresten var også meget ustabilt, og jeg følte mig meget alene i nogen perioder, og lukkede mig meget inde, i disse perioder var Gry fantastisk til at ringe og snakke med mig og møde mig på den måde jeg havde behov for. Jeg startede med at få forskellig behandling mod min sygdom, og opdagede undervejs at jeg højest sandsynligt havde borderline, hvilket en psykiater, som Gry også fulgte mig til i start perioden kunne bekræfte mig i, og jeg begyndte pludselig at forstå mig selv. Jeg blev desværre koblet af Gry da jeg fyldte 18 år, men havde heldigvis fået super hjælp i den tid jeg var tilknyttet Gry og er kommet godt videre i livet Idag har jeg det super godt, jeg bor i hus med min kæreste og vores dyr. Jeg er til sommer færdig med HF enkeltfag, og håber på at starte på pædagogseminariet til næste efterår og drømmer om at udvide familien indenfor de næste par år. Jeg er helt sikker på at mit liv havde set meget sortere ud end det gør, hvis jeg ikke havde mødt de fantastiske pædagogiske og menneskelige evner som Gry indeholder.

 

 

Erik. 

Jeg mødte første gang Gry igennem Det Sociale Jægerkorps. Hvor jeg startede med og have JP som kontaktperson, men efter nogen
tid blev Gry sluset ind over mig, da jeg jeg ikk lukkede mig op for hvem som helst og tillid var svært at få ved mig. 
Gry kom til flere og flere "opgaver". Og da kommunen bevilligede en ski ferie til mig som JP min bror og Gry skulle med, så lærte vi hinanden rigtigt og kende i og med man går op og ned af hinanden 24/7 i 7 dage. Og da fandt jeg ud af man godt kan stole på Gry. Og aldrig har jeg mødt en så varm forstående tillidsfuld og tålmodig person som Gry. 
De ting Gry skulle hjæpe mig med var de ting min far ikk kunne da han var lam i hele hans højre side.
Det kunne være at tage med til møder arangerer møder tage ud og spise en tur i biografen eller tage med mig ud og købe fyrværkerri for 2000kr
som hun syntes var en meget dårlig ide men jeg mente bestemt det var det rigtige :). Og det udviklede sig vel egentligt til et "venne forhold". for der var aldrig den følelse af at hun var kommunal for der var ikk sat faste timer af til hvor lang tid vi havde sammen. Tingende tog den tid det tog om det var 5 min eller eller et par timer beklagede Gry aldrig....
Jeg er glad for jeg fik Gry ind på livet, for Gry har gjort meget for mig, også efter, at jeg stoppede ved det Sociale Jægerkorps for man kan altid skrive til Gry den dag idag 5 år efter.